19th Ave New York, NY 95822, USA

Rustninger og bladguld

Rustninger og bladguld

“Vi har ikke brug for at gold plate!”

Sådan lyder et ikke helt ualmindeligt argument for at skære nogle hjørner – og på den måde blive hurtigere og billigere færdig.

Umiddelbart er det svært at modsige, for hvem kan for alvor forsvare at bruge andre menneskers penge på unødig pynt, som de slet ikke har bedt om?

Gold plating – eller er det?

Men argumentet om gold plating holder ikke altid vand.

Ofte bliver formuleringen brugt som et klassisk stråmandsargument, hvor man tildeler modparten et synspunkt, der kan minde om det oprindelige, men som har en drejning, der gør det nemt at tilbagevise. Det er fx tilfældet, når en udvikler gør opmærksom på, at der er nogle steder, hvor kvaliteten er for lav – og det bliver afvist som gold plating.

Det er næppe et udryk for ondsindet retorik, men et oprigtigt ønske om at varetage hensynet til tid og penge i projektet. Og så er det jo bekvemt at kunne slippe for ekstra omkostninger ved at overbevise sig selv og andre om, at de ikke rigtigt er nødvendige.

Løsningen er naturligvis at bringe diskussionen tilbage på sporet ved at anfægte, at arbejdet er gold plating. Til det formål vil jeg introducere et nyt (tror jeg) begreb: Iron plating.

Iron plating – gør din applikation klar til at møde hverdagen

Hvor gold plating drejer sig om at påføre bladguld og krummelurer, handler iron plating om at udstyre ens løsning med en rustning:
Hvis du laver integrationer, skal du som del af din iron plating sørge for at håndtere, at omkringliggende systemer kan være nede. Laver du brugerflader, skal input fra brugeren valideres på serveren.

Din kode er nøgen og sårbar uden en god dækning af automatiserede tests, og hvis koden er uforståelig, er det en tikkende bombe.

Derfor bør enhver løsning være påført passende iron plating; andet er ganske enkelt uansvarligt.

Så næste gang du hører nogen sige “gold plate”, skal du overveje, om det er en stråmand.
Er det tilfældet, er det dit ansvar at undgå ”for og imod gold plating” ved at forklare, at det her er “iron plating”.

Morten Hauch

Mail: mha@openminds.dk
Mobil: +45 3023 7021

Læs mere

Seneste blogindlæg

Det handler ikke kun om at udvikle gode systemer

Hør hvad vores tidligere studentermedhjælper, praktikant, bachelorstuderende og nu fastansatte medarbejder, Haroldas, har at sige om sin læring og udvikling hos Openminds.

Mød vores nyeste medarbejder Marius Thøgersen

Udvikleren skal kunne sit håndværk!
Det sikrer vi hos Openminds fx ved at holde ugentlige møder, hvor vi diskuterer faglige spørgsmål og trækker på hinandens styrker