19th Ave New York, NY 95822, USA

Karriere

Vi har altid plads i indbakken til en uopfordret ansøgning

Vi er altid åbne for nye softwareudviklere til vores team, uanset om du har mange års erfaring eller er helt ny i faget – men vi kræver, at du er af en helt særlig støbning.

Som softwareudvikler hos Openminds kan du prøve kræfter som ekstern konsulent, hvor du arbejder hos vidt forskellige kunder og på vidt forskellige projekter. Du kan også arbejde på vores in-house projekter fx inden for sikkerhed, bank & forsikring, energi eller offentlige løsninger.

Du vil typisk arbejde med teknologier som BPM, Java EE, Spring, Apache Camel, .NET, JavaScript, Camunda, Big data teknologierne og cloud platformene, men vi lader os ikke begrænse af en bestemt teknologi.

Kan du genkende dig selv i beskrivelserne nedenfor – så send en ansøgning!

Erfaren softwareudvikler? Du er kaptajn på dit eget skib, og du tør stå ved dine holdninger

Hos Openminds har vi det sjovest, når vi arbejder benhårdt med det, vi elsker – nemlig softwareudvikling. Vi kræver det samme af dig. Du skal elske det, du gør. Og hvis du gør det, kan vi garantere, at du får en arbejdsplads med masser af plads til faglig udfoldelse og indflydelse på projekterne.

Vi forventer, at du tager ansvar for dine projekter og har en eksekveringsmentalitet udover det sædvanlige. Du kommer dog aldrig til at stå helt alene med et projekt, for vi bruger hinanden på kryds og tværs, så vi når frem til de bedste løsninger for vores kunder. Du skal derfor både være villig til at lære og lære fra dig.

Du er velkommen til at tjekke vores profiler ud og se, hvordan du tænker, du kan spille ind i teamet.

Noob inden for softwareudvikling? Du er super skarp og elsker at nørde med præcis dit område

Vi vil gerne skabe det bedste grundlag for dig til at komme ind i softwareudvikling. Din uddannelse er ikke afgørende, men det er vigtigt for os, at du har en helt særlige interesse for at nørde med dit fag.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor du bliver guidet ind i en verden af softwareudvikling, og hvor der er plads til at udfolde dig alt efter hvilken retning dine evner og interesser peger i. Og selvom du ikke er hundredemetermester i softwareudvikling endnu, skal du selvfølgelig have modet og lysten til at blive det.

Lyder det spændende, men vil du gerne høre lidt mere om, hvad vi forventer af dig, før du sender en ansøgning? Du er velkommen til at kontakte os direkte for en snak.

”I min tid hos Openminds har jeg altid skulle stå til ansvar. På den gode måde. Jeg har altid fået et stort kundeansvar, som har lært mig en masse. Openminds er samtidig et sted med gode kolleger, der alle har en oprigtig interesse for at udvikle unge mennesker. De har hele tiden sørget for at guide mig og givet mig muligheden for at forstå erhvervslivets virkelighed fra første række.”

Kasper Kaae, tidligere studentermedhjælper hos Openminds

Hvem er Openminds

Vi har været med til det meste. Derfor går vi ikke med til hvad som helst. Og netop derfor er vi interessante som arbejdsplads. Læs mere om, hvem vi er!