19th Ave New York, NY 95822, USA

Vores Elnet – Automatiserede processer til udskiftning af elmålere

Automatiserede processer speeder udskiftning af elmålere op

Vores Elnet vælger Camunda som procesmotor til at orkestrere alle processer i en enorm logistik- og dokumentationsopgave – og kommer hurtigt i mål.

Vores Elnet, som leverer strøm til det meste af Fyn, stod i sensommeren 2020 overfor en kæmpe opgave, hvor 80.000 af selskabets 220.000 målere skulle udskiftes.

”Vi havde 80.000 elmålere, der afleverede elaflæsninger til os via lavspændingsnettet. De skulle udskiftes med nye målere, som kommunikerer via LTE på mobilnettet, som giver bedre rækkevidde på datakommunikationen,” indleder Stig K. Bøgelund, Chef for Installation og Måleteknik hos Vores Elnet.

Automatiserede processer speeder udskiftning af elmålere op

Udskiftningen af de mange målere er en opgave, der udbydes til tredjepart, fx en installationsvirksomhed, som skal tage de gamle målere ned og sætte nye op.

Vores Elnet melder ’bundter’ af 10.000 målere ad gangen klar til udskiftning og sender de nødvendige oplysninger om kunder og målere til installatøren. Installatøren laver ruteplaner og arbejdssedler til montørerne, som også skal sørge for at indhente den nødvendige dokumentation i forbindelse med udskiftningen, fx tage en række påkrævede fotos. Installatøren og Vores Elnet følger udskiftningen af målerne løbende, så Vores Elnet hele tiden er klar med de næste 10.000 målere, når et ’bundt’ af målere er skiftet ud.

”Vi stod overfor en enorm logistik- og dokumentationsopgave – med manuel styring og rigtig mange excelark og manglende informationer undervejs,” fortæller Peter Hansen, der er it-systemansvarlig og teknisk projektleder hos Vores Elnet.

Kan I også se fornuften i at automatisere jeres forretningsprocesser

Hurtigt i gang og hurtigt i mål

Stig K. Bøgelund, der er chef for Installation og Måleteknik hos Vores Elnet fortsætter: ”Heldigvis havde vi et samarbejde med Openminds, som orkestrerede og automatiserede hele processen. Derfor blev vi klar til at gå i gang i løbet af et par måneder, i august 2020. Vi var i drift med de første 10.000 målere efter mindre end tre måneder, og vi forventer at være færdige med udskiftning af alle 80.000 målere i september 2021.”

”Jeg er vildt imponeret over Openminds’ engagement og forståelse for vores problemer og hele den måde, de kortlægger processen – de er professionelle, selv om det er et fortærsket udtryk,” siger Stig og tilføjer: ”Openminds lyder ikke bare kompetente, de er det også!”

Processen designes sammen med forretningen

Vores Elnet valgte at følge Openminds’ anbefaling om at bruge Camunda som procesmotor til at orkestrere alle processerne og styre slagets gang.

”Vi kom lynhurtigt fra land med at designe processen for målerudskiftningerne. En af de helt geniale ting ved Camunda er, at processerne designes direkte i det værktøj, de skal bygges i. Det gjorde vi i fællesskab, og bagefter lagde Openminds de tekniske detaljer nedenunder. Med Camunda skal vi ikke forholde os til uforståelig kode, men kan umiddelbart se og forstå, hvad der sker i processen. På den måde er Camunda et stærkt værktøj, som jeg er meget imponeret over,” siger Peter.

Nu kan vi følge med

”Nu kan vi nemt og overskueligt følge med i, hvordan det går med at udskifte målerne. Vi har et oversigtsværktøj, et cockpit, der giver overblik på tværs af vores systemer, og hvor vi kan følge med i de enkelte processer – hvor mange og hvilke målere har montørerne udskiftet, hvor mange arbejder de på lige nu, hvor mange af udskiftningerne er gået godt, hvor mange har haft fejl,” fortæller Stig.

Slut med at fejlsøge i otte forskellige systemer

”Hvis noget går galt, kan vi via cockpittet dykke ned i materien og fejlsøge for at finde ud af, hvor det gik galt og hvorfor – i stedet for at lede i otte forskellige systemer,” siger Peter.

”Vi har bygget en masse rutiner ind i processerne, som fx at prøve et par gange mere eller forsinke en proces et bestemt stykke tid, mens der ventes på svar – det havde været noget tungere at bygge ind i et flow uden et program som Camunda,” siger Stig.

Det hele ligger åbent for os – og vi ejer koden

”Openminds har en enormt god tilgang til tingene. Det er en selvfølgelighed, at den kode de udvikler, er vores, og den ligger hos os, i vores GitHub. Openminds forsøger ikke at binde os til noget – og det er en fed tilgang til tingene, som netop gør, at man bliver hængende,” siger Peter.

Stig kommer med en sidste tilføjelse: ”Openminds kan finde på at ringe til os kl. 16 og gøre opmærksom på, at noget er gået galt, og det skal vi have fanget inden næste morgen. De er interesseret i det, de laver, og følger med i, at det hele kører!”